Foråret nærmer sig

Foråret nærmer sig og vi kan på booking af campingpladser se, at de lune forårstemperaturer lokker gæster til Døllefjelde Musse Marked i St. Bededagsferien. Salget af kræmmerstader går også forrygende og der vil være et enormt udvalg af varer at se på i de fire markedsdage i maj måned, når bøgen kan opleves fuldt udsprunget i det lollandske landskab.

Der er indgået aftale med de første kunstnere og bl.a. Dødspoppatruljen kan opleves på årets marked. Bandet har specialiseret sig i at spille de største Clubhits i gennem de sidste 20 år. Disse bliver fremført med en enorm mængde energi, glæde, smil og knæklys. Så kunne du trænge til at blive rystet igennem så kom og oplev Dødspoppatruljen lørdag d. 13. maj i Markedsteltet