Rejsende i livsglæde
Det handler om sol, sommer, kærlighed og evig troskab, når Danmarks populæreste danseorkester KANDIS gæster Døllefjelde-Musse Marked søndag den 14. maj.
Kandis har formået at opbygge en kæmpe fanskare, hvor deres musik har ”ramt” danskerne i flere generationer, og de fylder hver uge haller og markeder med festglade mennesker og iørefaldende toner – akkompagneret af fadøl og fællessang.
Det er efterhånden blevet en tradition at søndagen på markedet står i hyggens tegn. Og netop ordet ”hygge” er betegnende når Kandis indtager scenen søndag eftermiddag. Der vil nemlig være mulighed for at nyde en lækker platte til tonerne ”En lille ring af guld” og alle de andre populære sange fra orkestret.
De har virkelig formået at ramme danskerne på det nære med ægte Dansktop-musik, der er blevet en hel kultur i Danmark
Der vil naturligvis også være tid til en tur rundt på markedspladsen, hvor der nu næsten er udsolgt af kræmmere med alskens sortiment af spændende varer, der udbydes til fantastiske priser, mens erhvervsudstillerne lokker med spændende nyheder
