Flere toiletter på markedspladsen

Pæne og rene toiletter

Markedet har i år etableret nye betalingstoiletter og der findes nu hele 4 bemandede toiletområder med vandskyllende toiletter. Toiletterne findes spredt rundt på pladsen, så der altid er et i nærheden af, hvor du befinder dig. Se efter skiltene. Personalet sørger efter hvert besøg for rengøring af toiletterne, og det sikrer et pænt og rent toiletbesøg, når trangen melder sig.

Som noget nyt kan du købe et såkaldt toiletarmbånd for kun 20 kr. Herefter kan du benytte toiletterne så meget du ønsker i alle 4 markedsdage. Du kan selvfølgelig også betale 2 kr. for et enkelt toiletbesøg, som du plejer.