Stadesalg starter

Salg af stader til årets marked i St. Bededagsferien starter den 30. januar.

Da markedet ligger så sent som 16. - 19. maj forventer markedsbestyrelsen stort rykind af kræmmere og udstillere. Der vil nemlig være god mulighed for masser af sol og varme samt købelystne gæster.

Der er omkring 700 stadepladser, hvoraf de 70 ligger i det store kræmmertelt og dermed dækker for solens varme stråler.
Har du lyst til at købe en kræmmerstade eller stade med erhverv kan du finde alle oplysninger her på hjemmesiden. Der er mulighed for online bestilling og betaling.

Markedet byder i år på lidt nostalgistemning på grund af 40 års jubilæum. Det vil blive markeret med flere arrangementer i løbet af de lune markedsdage. Birthe Kjær og Feel Good Band er allerede offentliggjort, men flere navne vil snart komme.

Når du har handlet godt ind, spist en lækker dølle-pølse og nydt en dejlig kold fadøl skal der også tømmes af, og markedet har i år indlejet endnu flere vandskyllende toiletter. Disse er bemandet og derfor indbydende at besøge. Det koster stadig kun to kr. at benytte de rengjorte toiletter, men du kan også købe et armbånd til tyve kroner, og det gælder alle markedsdage.